Medlemsmøde 2. juni 2025 - KLIMASIKRING OG BELÅNING

Vi har fornøjelsen af at indbyde til medlemsmøde. Dette møde er med fokus på klimasikring og de afledte effekter heraf, samt hvilken betydning det har for belåning af fast ejendom.

Mandag 2. juni 2025 kl. 17:00 – 18:30

Hos Nykredit, Københavnsvej 45-47, Roskilde

(Parkering på Nykredits p pladser. Registreres i Nykredits reception).

Vi har fornøjelsen af at kunne præsentere 3 interessante indlæg:

Henrik Brandt fra firmaet Domutech vil fortælle om mulighederne for at få fastlagt en ejendoms klimarisiko i tilfælde af kraftig nedbør, storm og opstigende grundvand. Domutech afdækker omfanget af disse risici gennem en klimasikringsrapport, som også kommer med forslag til afhjælpning af eventuelle væsentlige risici på ejendommen. Henrik vil også komme ind på energimærkning og projektering i forbindelse med renovering og ombygning. Til de medlemmer, der bestiller en klimarapport på dagens møde tilbydes 15 % RABAT

Morten Penthin Svendsen fra Nykredit. Senior analytiker og specialist i bæredygtighed vedrørende ejendomme. Han vil fortælle om, hvorfor data om ejendommens bæredygtighed er vigtige i en lånesituation og hvilke data, som er relevante. Han vil også komme ind på, hvordan Nykredit kan understøtte i processen. Endelig vil Morten fortælle om det aktuelle marked, og hvad Nykredit forventer.

Til sidst på mødet, vil vores repræsentant i Huslejenævnet, Poul-Erik Skou Larsen, give en kort orientering om nævnets arbejde.

Deltagergebyr: Gratis for medlemmer af EjendomRoskilde og Fællesforeningen. For ikke medlemmer – Kr. 100, som refunderes ved indmeldelse i foreningen.

Tilmelding: Senest 25. maj 2025 på: kontakt@ejendomroskilde.dk